Heeeey, mit navn er Michael Borg.
Jeg blev født lige ind i en danseglad familie og har lige siden jeg fik øjne oplevet dans, som en del af min hverdag. Dog begyndte jeg først selv at danse da jeg blev omkring de 10 år. Jeg har gennem hele min dansekarriere danset Hip Hop og har været rundt om alle genrerne indenfor denne stil. Det er her jeg har brugt mest energi og tid, både som elev og underviser.
Udover Hip Hop, har jeg danset Standard/Latin på højt plan, Boogie Woogie, samt en masse andre pardanse. I min tid som konkurrencedanser har jeg været til utallige nationale og internationale mesterskaber, som har taget mig til mange steder i verden.
Når jeg har timer ligger jeg vægt på at tilpasse undervisningen, dansen og læringsmetoden, til den enkelte elev så vidt muligt, så alle får mest muligt ud af timerne. Jeg sætter altid humøret i højsædet, da jeg mener det er en vigtig ting for at få det bedste undervisningsmiljø, dog sætter jeg pris på fokuserede og koncentrerede elever.
Når jeg ikke selv danser eller underviser, studerer jeg på 3. år til folkeskolelærer på N. Zahles Lærerseminarium, hvor jeg både har psykologi og pædagogik som jeg dagligt bruger i min undervisning. Uddannelsen er 4-årig og til sommer i 2011, er jeg uddannet lærer i dansk og idræt.
I denne sæson, som er min første hos DancingTeam, vil jeg være at finde på diverse Hip Hop hold, men mest hos Junior holdene, samt på drenge hip hop holdene. Jeg håber at resten af sæsonen, vil være lige så god som starten på den… q:o)
Hilsen Michael





