DancingTeam røg hel til tops ved det Internationale DM i Hip Hop i Ravnsborg hallen i lørdags d. 29 maj 2010
Søskendeparret Tinna og Lizette Nielsen dansede sig til Hattrick da de vandt hver sin Solo række i Ungdom og Voksne. Sammen vandt de voksen rækken i Duo, hvor Mads Lindgreen og Patrick Lindegaard dansede sig til bronce. Ligeledes vandt de 4 + Ivana Zavonic – Maria Borg og Carina Kristoffersen Small group for voksne. Et kæmpe tillykke til jer alle og rigtig godt gået af Lizette og Tinna.
Danmarkmester blev Kasper Kronborg i junior drenge og sammen med sin duo partner Klara Glavind vandt de junior 1 rækken. Så stort tillykke til jer og meget flot af Kasper.
Mads Lindgreen blev Danmarksmester i Voksen rækken.
Stella Hvid dansede sig til Sølvmedalje i junior 2.
Daniel Mardahl vandt Sølvmedalje i Ungdom.
Smallgroupen med Oliver Rønholt – Magnus Svendsen – Caroline Aasvang – Simone Grønhøj – Stella Hvid – Summer Georgalas – Pernille Liisberg vandt bronce medaljer i Junior og gruppen med Emilie Hyldgaard – Malene Olsen – Klara Glavind – Katja Karner – Celina Drenck – Luna Laisen – Julie Larsen fik en flot 4. plads.
7 Guld - 2 sølv og 2 bronce, blev afslutningen på sæsonen. Nu ser vi alle frem mod næste uge hvor turen går til Amsterdam til EM 2010 i Hiphop og med disse flotte DM resultater i bagagen, ja så glæder vi os alle sammen rigtig meget.
Billeder fra DM 2010
Her er lidt billeder. Vi håber på at kunne få lidt flere billeder lagt op på facebook i nærmeste fremtid.