Resultaterne er ikke til at tage fejl af:

  • Nicklas blev Verdensmester – for 2. gang!!
  • Mads blev nr. 9 i samme række
  • Nicklas & Mads fik bronze i Voksen Duo
  • Lizette blev nr. 7 og Tinna nr. 12 i Solo for Voksen Piger
  • Clara fik en flot 5. plads i Solo piger
  • Voksen Hip Hop Formation blev nr. 10 (og blev bedste danske voksenformation)

DancingTeam blandt de bedste i Europa
Ved de netop afholdt Europa Mesterskaber i Hip Hop sikrede DancingTeam flere medaljer til Danmark og mange flotte placeringer.

Tirsdag den 30. juni startede en helt fyldt bus med dansere og forældre fra DancingTeam i Ballerup, og satte kurs mod Kope i Slovenien. Målet var EM i Hip Hop 2009 og forventningerne var helt i top. De seneste uger havde træningen været ekstra hård og målrettet dette mesterskab, og nu skulle det vise sig om de mange timer i dansesalen bar frugt. Der skulle danses Solo, Duo, Small Group (op til 7 personer), Formation (7-24 personer), i alderskategorier fra Børn til Senior (over 30)

22 timer senere ankom bus og biler til Slovenien, og allerede torsdag skulle de første på gulvet. Turneringen startede med de ældste. ”Senior Hip Hop er meget populært, og selvom de fleste blot nyder det som god motion til moderne rytmer, så har vi også et hold for dem der gerne vil ud og prøve kræfter med andre” Fortæller Lone Lindgreen fra DancingTeam. Og igen i år have Dancing Team en Senior Small Group der havde kvalificeret sig EM og de endte med en sikker sølvmedalje (Guld gik ligeledes til et dansk hold).

Torsdag havde DancingTeam også flere junior Duo par med, og alle endte i den bedste halvdel. I den voksne række blev der også danset Duo, og her var Danmarks stor håb Nicklas og Mads fra Dancing Team. Og de to unge mænd levede helt op til forventningerne og fik Sølv – kun ét lille point fra guld.

Fredag skulle den helt store gruppe på gulvet, Junior Formationen, som består af 23 unge piger og en enkel dreng, alle i alderen 12-15 år. De havde fået pladsen til EM som reserver – men det kunne ikke mærkes på gruppen. De gav den fuld gas fra første runde og til stor jubel blandt de mange danske tilskuer kvalificerede de sig helt frem til finalen. I finalen dansede de det bedste de nogensinde har gjort… selv Lone måtte trods sine mange års erfaring knibe en enkel tåre… og de endte på en flot 5. plads, foran mange stærke nationer. ”Mange af disse piger har danset hos mig siden de var ganske små, og det er jo fantastisk at opleve hvordan mange timers træning nu giver dem disse fantastiske oplevelser”.

DancingTeam havde på kun 2 dage høstet Guld, Sølv og en flot finaleplads i Junior Formation. Det skulle fejres! Så den lokale restaurant, der lå med udsigt over vandt, dækkede et kæmpe langbord hvor over 90 børn og forældre hyggede sig. Men lørdag skulle der igen danses, så alle blev alligevel sendt i seng til ordentlig tid.

Lørdag morgen skulle Voksen formationen så prøve at gentage succesen. De havde netop fået Sølv ved det Danske Mesterskab og forventningerne var høje. Formationen hed ”Toy Story” og var en god blanding af fantastik Hip Hop dans og små sjove indslag med bl.a. ”Jeg er så glad for min cykel…” og ”Ninja Turtles”. Men konkurrencen var hård og de endte på en 7. plads lige uden for finalen.

Samme dag dansede junior og voksne piger og drenge deres indledende runder i solo, og DancingTeam kunne alligevel tage tilfredse hjem, da 2 voksne piger (søstrene Tina og Lizette) og 2 junior drenge (Casper og Daniel) og 2 voksne “drenge” (Nicklas og Mads) havde kvalificeret sig til semifinalerne om søndagen.

Søndag var tilskuerpladserne godt fyldt op med Dannebrog og de mange danske deltagere fik all den opbakning de kunne ønske sig. For junior drenge nåede Casper finalen og endte på en flot 8. plads. For de voksne piger dansede Tina for første gang i denne alderskategori og gik direkte ind og vandt Bronze.

Som de sidste skulle de voksne drenge danse – og DancingTeam har nok verdens mest populære Hip Hop danser. Da Nicklas dansede i finalen stod publikum op efterfølgende og gav et bragende bifald. Der var ingen tvivl om hvem der var hele hallens favorit… men var dommerne enige??…. ud af 7 dommere havde de 6 Nicklas på 1. pladsen – en suveræn sejer. Nicklas forsvarede hermed sin titel og skal til efteråret ligeledes forsvare sit verdensmesterskab. ”Vi er utrolig glade for at have Nicklas på danseskolen. Udover at han er fantastisk dygtig danser, så er han også en super kammerat og vellidt af både børn og voksne” og Lone forsætter ”Efter VM til september er planen at Nicklas begynder at undervise hos DancingTeam” fortæller en stolt Lone Lindgreen.

Søndag var sidste dag i konkurrencen, og her var det Junior Small Groups der skulle danse. DancingTeam havde fået 3 grupper med i denne kategori. Trods flere dages konkurrence og en temperatur udenfor på over 30 grader, var alle opsatte på at yde deres bedste… de ville vise at de er blandt de bedste. Men kræfterne kunne ikke helt holde og trods en ihærdig og super flot indsats endte de uden for Semifinalen.

”Vi har trænet utrolig hårdt og målrettet til dette stævne, og alle børnene gjorde deres bedste. Det er utrolig tilfredsstillende at se at de koncentreret går til opgaven og leverer varen. Jeg er meget stolt over dem alle, og vi kan nu alle holde en velfortjent sommerferie” smiler Lone Lindgreen.

Det lidt for tidlige exit om søndagen gav til gengæld mulighed for en tidligere afgang hjemad og allerede mandag formiddag kl. 10.00 ankom bussen retur til Ballerup. Denne gang med en flot trætte, men meget glade dansere!

Danmark fik i alt 6 Guldmedaljer, 3 Sølvmedaljer og 1 bronzemedalje. Og de 4 af disse medaljer blev hængt om halsen på dansere fra Ballerup.

DancingTeam v/Lone Lindgreen - Vestermarken 1, 2750 Ballerup - Tlf: 26 43 47 70 - Mail: Lone@DancingTeam.dk